Pressemeddelelse RC1910, Nishiki Løbet 2015 – føromtale
Pressemeddelelse fra Randers Cykleklub af 1910
Nishiki Løbet 2015
I Grundlovsferien 5.-7. juni afholder Randers Cykleklub af 1910 tre store cykeldage. Grundlovsdag køres der danmarksmesterskaber i enkeltstart for U23 gruppen og alle veteranklasser fra 30 år op opefter.
Lørdag køres det årlige Nishiki landevejsløb for de øvrige klasser.
Søndag den 7. juni går det så løs med DM i linieløb (samletstart) for U23 gruppen og samtlige veteranklasser.
Enkeltstarterne Grundlovsdag afvikles på en rute med start ved Korshøjskolen i Harridslev. Derefter køres via Støvring til Udbyhøjvej, som følges til Øster Tørslev for de ældste veteranklasser (25 km) og for de yngre veteraner og U23 gruppen er ruten 31 km. De sidste 6 km går via Tørring og Knejsted og retur ad samme rute.
Nishiki Løbet lørdag og søndag DM U23 og DM veteran klasserne køres på en 13 km rundstrækning i det bakkede terræn på kanten af Randers Fjord. Her er hele ruten ensrettet, så trafikken kommer til at følge løbsretningen.
Ruten starter ved Korshøjskolen. Derefter ad Halagervej til Støvring, nedad Nørreskovvej og opad Murhusbakken, derefter mod Østrup ad Galgevang, ned mod Albæk ad Østrupvej og til sidst op mod Harridslev ad Harridslevvej til målet ved Korshøjskolen. U23 gruppen slutter derefter af med en kortere rundstrækning på 9 km.
U-23 tempoløbet over 31 km – 63 deltagere – første start ca. kl. 14:
Her er randersrytteren Mads Würtz Schmidt, Team ColoQuick en af de største favoritter til titlen, sammen med Søren Kragh Andersen, Team Trefor-Blue Water.
RC af 1910 deltager med Sebastian Carlsbæk Møller, Rasmus Ginnerup og Anders Krogh Jensen
Veteran tempoløbet over 25 eller 31 km har 84 deltagere i forskellige klasser – første start kl. 12.00. RC af 1910 har ingen deltagere.
Nishiki løbet, lørdag: A/B klassen 130 km starter kl. 11.00 og er færdig ca. 14.20, lokalt deltager Nils Lau Broge, Jacques Stilling, Jesper Hansen og Rasmus Hvarre (B), alle fra RC1910 Elite. Derudover randersrytterne Rolf Broge, Team coloQuick og Rasmus Mygind, Riwal Platform.
I de øvrige klasser, der starter fra kl. 8.45 deltager følgende fra RC af 1910:
D-klassen: Benny Møller, Rickie Quist, Morten Qvistgaard, Jacob Træholt, Henrik Albertsen og Jonas Stegger
U-17: Oliver Farving og Casper Busk Jensen
U-13: Mads Emil Dupont Hougaard
U-23 linieløbet, søndag – 175 km – 110 deltagere – start 11.20 og slut ca. 15.35:
Randers deltagere: Kasper Würtz Schmidt, Sebastian Carlsbæk Møller, Jens Møller Pedersen, Mikkel Bahnsen, Anders Krogh Jensen og Rasmus Ginnerup, alle fra RC1910 Elite samt Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick.
Veteran DM I linieløb – 207 deltagere I forskellige klasser – første start kl. 8.30:
H-30: Karsten Kousgaard, RC af 1910
H-40: Thomas Tanggaard, Michael Jensen og Henrik Jensen, RC af 1910
H-50: Alex Madsen, Ulrich Jung, Kai Pedersen og Jens Peter Christensen, RC af 1910
H-60: Henrik Jensen, RC af 1910
Randers Cykleklub af 1910 vil hermed byde velkommen til tre spændende cykeldage
5.-7. juni – forhåbentlig i fint sommervejr.
Der er gratis adgang for publikum til løbene, hvor en speaker hele tiden følger slagets gang.
Med venlig hilsen
Randers Cykleklub af 1910
Jørgen Schmidt, formand