Fastelavnsløb

Fastelavnsløb søndag den 6. marts 2022
Se resultater fra 2020 løbet her
(ikke kørt i 2021 pga. Covid-19 restriktionerne)

RC af 1910 byder velkommen til årets Fastelavnsløb, som er et internt løb for klubbens medlemmer, dog er gæsteryttere velkomne.

Program:
Kl. 10.00 Fastelavnsløbet på landevej (se reglement nedenfor)
Kl. 10.00 Børne Fastelavnstur (børne-unge ryttere, der ikke deltager i Fastelavnsløbet)
Kl. ca. 12.00 Fastelavnsboller og varm kakao for alle i klubhuset (når alle deltagere er tilbage)

Reglement Fastelavnsløbet på landevej: Vi gør opmærksom på, at der køres efter færdselsloven, vejene er ikke afspærret, og al deltagelse foregår på eget ansvar. Hjelm er obligatorisk, og alle deltagere bedes have monteret helskærme på cyklen (helst rigtig lang bagskærm).

NB! I tilfælde af dårligt vejr, forbeholder vi os ret til at ændre ruten i sidste øjeblik eller helt at aflyse løbet.

Starttid og mødested: Søndag den 6. marts 2022 kl. 10.00 ved klubhuset, Langvangen 6, 8930 Randers NØ.

Masterstart – MEGET VIGTIGT: Kl. 10.00 starter første gruppe (licensryttere tilhørende klasserne D, Master Herre B ryttere over 50 år, Master Herre C, H60, H70, DA, DB, U19P, U17, U17P, U15, U15P samt motionister uden licens)
Gruppen følges stille og roligt th. ad Mariagervej (PÅ CYKELSTIEN) og drejer tv. ad Nordskellet (HØJRE OM HELLEANLÆGGET). Herefter er løbet frit, dog SKAL cykelsti benyttes, hvor den forefindes (bl.a. ned ad Nordskellet) og alle helleanlæg/rundkørsler skal paceres højre om.

Kl. 10.02 starter anden gruppe (licensryttere tilhørende klasserne A, B, C, U19, Master Herre A og Master Herre B ryttere under 50 år)
Gruppen følges stille og roligt th. ad Mariagervej (PÅ CYKELSTIEN) og drejer tv. ad Nordskellet (HØJRE OM HELLEANLÆGGET). Herefter er løbet frit, dog SKAL cykelsti benyttes, hvor den forefindes (bl.a. ned ad Nordskellet) og alle helleanlæg/rundkørsler skal paceres højre om.

Rute
Start Langvangen, th. Mariagervej (cykelsti SKAL benyttes), tv. Nordskellet (helleanlæg SKAL paceres højre om, og cykelsti SKAL benyttes ned ad Nordskellet), i rundkørsel ad Hobrovej mod Randers (rundkørsel SKAL paceres højre om og på cykelstien), th. Egegårdsvej, th. Svejstrupvej, th. Damager, tv. Bavnehøjsvej, ligeud Skovvadbrovej, tv. over jernbanen ad Bjerregrav Stationsvej/Kirkevej, i Ø. Bjerregrav drejes th. ad Over Fussingvej, som følges helt op til P-pladsen, her krydses Viborg landevejen (helleanlæg SKAL paceres højre om), og derefter fortsættes ad Grovebakkevej, ligeud ad Fussingøvej, op ad Savværks Bakken, th. Fussinøvej ned til Ålum, th. Gl. Viborgvej, th. Svinding Skovvej, th. Tørvedalsvej, tv. ad første grusvej, som følges til P-plads på toppen af ”Vinterbakken”.

Her køres 8 omgange cross på nedenstående rute: tv. ned ad Svinding Skovvej (Vinterbakken), tv. op ad Tørvedalsvej, tv. ad første grusvej.
(omgange tælles efter 1. passage af grusvejen, det vil sige, at grusvejen skal passeres 9 gange ialt!).

Efter cross følges nedenstående rute til mål: tv. ned ad Svinding Skovvej (Vinterbakken), tv. Gl. Viborgvej, th. V. Vellingvej/Nørreåvej, tv. Gl. Randersvej/Gl. Silkeborgvej, tv. Randersvej (Langå hovedvejen), som følges til mål ved Fladbro skiltet.

Løbet er 9. afdeling af Prestige Cuppen, og point til Prestige Cup bliver uddelt til de 20 første i Fastelavnsløbet (44-40-36-34-32-30-28-26-24-22-20-18-16-14-12-10-8-6-4-2 point – altså kun spurt ved Fladbro skiltet). For at få point til Prestige Cuppen skal hele løbet være gennemført, dvs. at alle cross omgange naturligvis også skal være kørt.

Bemærk, at der gives dobbelt point til Prestige Cuppen i Fastelavnsløbet.

Forspring:
Ryttere, der hører hjemme i licensklasserne
D*, Master Herre B ryttere over 50 år, Master Herre C, H60, H70, DA, DB, U19P, U17, U17P, U15, U15P samt motionister uden licens har 2 min. forspring – disse ryttere deltager i pointgivningen i Prestige Cup.

*Kriterier for at være D-rytter:
*Ryttere, der havde D-licens i 2021 og ikke rykkede op
*Ryttere årg. 2003 og ældre, der aldrig eller ikke indenfor de sidste 5 år har haft licens
*U19 ryttere (årg. 2004 + 2005) med færre end 16 indkørte point i 2021 i hhv. U19 og U17
*U19 ryttere, der ikke har haft licens i 2021

Ryttere, der ikke hører hjemme i ovennævnte klasser, men som gerne vil have en blidere start, kan starte med den første gruppe, men de deltager ikke i pointgivningen i Prestige Cup/Fastelavnsløbet.

Ryttere, der klassemæssigt hører hjemme i ”forsprings” gruppen, kan starte med sidste startgruppe, og vil naturligvis stadig tælle med i pointgivningen i Prestige Cup/Fastelavnsløbet.

Efter Fastelavnsløbet vil være fastelavnsboller og varm kakao i klublokalet, så husk tørt tøj