Fastelavnsløb
Fastelavnsløb 2024:
Søndag den 3. marts 2024 køres det årlige Fastelavnsløb, som samtidig også er 8. afdeling af Prestige Cuppen.
Bemærk, der ikke er spurt ved Ø. Bjerregrav, og der kun gives point ved byskiltet i Fladbro (dobbelt point ift. den normale skala fra vinterbakken se nedenfor vedr. point).
Dagens program:
Senest kl. 9.50 Indskrivning ved klubhuset.
Start ved klubhuset kl. 10.00 og 10.02 for de to grupper
(kl. 10.02 er A, B, C, U19, MA, MB ryttere årgang 1975 og yngre – alle øvrige starter kl. 10.00, ligesom til Prestige Cuppen).
Fra klubhuset følges Prestige Cuppen ruten over Svejstrup, Bjerregrav Station, Ø. Bjerregrav, O. Fussing, forbi søen, til højre hen forbi slottet, op til Læsten, ned fra Læsten, op ad Volstrupvej, hen ad Nr. Ålumvej, ned forbi Ålum Stadion, th ad Gl. Viborgvej i Ålum by, op forbi campingforretningen, th op ad Tørvedalsvej og tv hen ad grusvejen.
Her køres 8 omgange på den korte rute: Nedad Svinding Skovvej, op ad Tørvedalsvej og hen ad grusvejen.
Det betyder, at du skal passere grusvejen 9 gange før du kan vende snuden hjemad.
Link til ruten: https://ridewithgps.com/routes/45741647
Hjemtur:
Op over Tour de France bakken, V. Velling, Ø. Velling, Helstrup, ud på Langåvejen og mål ved Fladbro skiltet.
Vejene er hverken lukkede eller ensrettede, så kig jer rigtig godt for.
Opsamling i Fladbro og social ride retur til klubhuset, hvor der er fastelavnsboller og varm kakao i rigelige mængder (ankomst til klubhuset ca. kl. 12).
Alle klubbens medlemmer, forældre, ledere er meget velkomne til at komme forbi og på en fastelavnsbolle.
Løbet er 8. afdeling af Prestige Cuppen, og point til Prestige Cup bliver uddelt til de 20 første i Fastelavnsløbet (44-40-36-34-32-30-28-26-24-22-20-18-16-14-12-10-8-6-4-2 point – altså kun spurt ved Fladbro skiltet). For at få point til Prestige Cuppen skal hele løbet være gennemført, dvs. at alle cross omgange naturligvis også skal være kørt.
Bemærk, at der gives dobbelt point til Prestige Cuppen i Fastelavnsløbet.