Klubmesterskab landevej

Klubmesterskab 2025 køres over fire afdelinger som nedennævnt.

Bemærk, at løbene hovedsageligt kun er åbne for RC1910 medlemmer, medlemmer i vores samarbejdsklub Randers Cykelmotion samt inviterede ryttere.

Øvrige gæsteryttere kan få lov at deltage, hvis de på forhånd har forespurgt om dette, og er indstillet på at køre på de øvrige deltageres præmisser og udøve fair play!

Se startlisten til den kommende afdeling

Se resultater og den samlede stilling i klubmesterskabet HER

Fælles for alle afdelinger gælder:
Du bedes forhåndstilmelde dig senest dagen før løbet.

Ryttere, der er hentet med en eller flere omgange i linjeløbene, vil blive stoppet, når første rytter er i mål, og blive indplaceret på resultatlisten ud fra den placering, man har i løbet på det tidspunkt.

Mødetid og registrering/indskrivning er senest 15 min. før start.
I linjeløbs afdelingerne vil der være depot ved målstregen, hvor man kan stille hjul til brug ved defekt – der er ingen respit.

1. afdeling, onsdag den 21. maj kl. 18.00 – linjeløb på rundstrækning ved Helstrup
6,3 km rundstrækning: Start/mål på Milskovvej i Helstrup, t.h. Gl. Silkeborgvej, t.h. Præstegårdsvej, t.h. Vandmøllevej, t.h. Milskovvej.
Distancer:
Senior/junior/ungdom: 9 omg. = 56,7 km
Damer: 6 omg. = 37,8 km
U15: 5 omg. = 31,5 km
U13: 3 omg. =  18,9 km
U11: 2 omg. = 12,6 km
Link til rute

2. afdeling, tirsdag den 17. juni 2025 kl. 18.00 – linjeløb på rundstrækning ved Hørning
6 km rundstrækning: Start/mål Årslevvej, 8960 Randers SØ, t.h. Stampenvej, t.h. Bøgebjergvej, t.h. Gundestrupvej, t.h. Årslevvej.
Distancer:
Senior/junior/ungdom: 9 omg. = 54 km
Damer: 6 omg. = 36 km
U15: 5 omg. = 30 km
U13: 3 omg. = 18 km
U11: 2 omg. = 12 km
Link til rute

3. afdeling, august/september 2025 (Rekordforsøget), første start kl. 18.00 – enkeltstart ved Gimming
11 km rute med start på Vestrupvej i Gimming, 8930 Randers NØ (v/forsamlingshuset), t.h. Lemvej, ligeud Mejlbyvej, t.h. Grønkærvej, t.h. Tingetvej til mål ved byskiltet i Gimming.

Første start er kl. 18.00 (efteranmeldelser vil komme til at starte først).
Husk 25 mtr. regel er glædende.
Link til rute

4. afdeling, august/september kl. 17.45 – linjeløb på rundstrækning ved Ølst/Hvalløs
6 km rundstrækning: start/mål Rud Kirkevej v/nr. 45, 8960 Randers SØ, t.h. Robdrupvej, t.h. Dyrehavevej i Hvalløs, t.h. Hvalløsvej, t.h. Rud Kirkevej.
Distancer:
Senior/junior/ungdom: 7 omg. = 42 km
Damer: 5 omg. = 30 km
U15: 4 omg. = 24 km
U13: 3 omg. = 18 km
U11: 2 omg. = 12 km
Link til rute
——————————————————
Generelt for det officielle klubmesterskab på landevej:
Alle RC1910 medlemmer tæller med i klubmesterskabet.

Klubmesterskab køres i disse kategorier:
Elite/U23 (årg. 1986-2006, samt ryttere årgang 1985 og ældre, der fra sæsonstart har licens i Herre A eller Herre B)
Master H40+ (årgang 1985 og ældre, der IKKE fra sæsonstart har licens i Herre A eller Herre B)
Junior/Ungdom (årg. 2007-2010) 
Damer (DA, DB, U19P, U17P – årg. 2010 og ældre):
Drenge- og pigeryttere (U15 (årg. 2011+2012), U13 (årg. 2013+2014), U11 (2015 og yngre)

I øvrigt henvises til klubmesterskabsreglementet vedtaget på generalforsamlingen.

Ret til ændringer forbeholdes – hold dig løbende orienteret her på siden.