Introforløb børn-unge

Randers Cykleklub af 1910 inviterer til introforløb, hvor interesserede børn og unge fra 8 år og opefter kan prøve at gå til landevejscykling.

Introforløbet er for begyndere og let øvede, og man kan være med uanset niveau og udstyr.
Du møder op med den cykel du har og husk hjelmen.

Det vil også være muligt at prøve en af klubbens låne racercykler.

Introforløbet er for alle, som synes det er sjovt at cykle og gerne vil prøve, hvordan man træner landevejscykling i en klub.
På dette begynderhold vil vi træne i trafiksikre omgivelser og have meget fokus på både sikkerhed, leg, sjov og fællesskab.
Der vil ligeledes være lidt konkurrence og mulighed for sved på panden, men det vigtigste er at alle går hjem med et smil på læben og glæder sig til næste gang!


Vi kører tre mandage med opstart mandag den 21. august kl. 18 til 19, og afslutning mandag den 4. september.

Vi starter og slutter hver gang ved klubbens lokaler på Langvangen 6, 8930 Randers NØ, og efter træningen er det muligt at få en sodavand og et spil bordtennis i klubhuset, hvor vi mødes med klubbens børne-unge ryttere, der afslutter deres mandagstræning i klubhuset ved 19-tiden.


Tilmeld dig via denne begivenhed eller til Lotte Schmidt på randerscykleklub@gmail.com