Pressemeddelelse RC1910, uge 13-2015
Randers Cykleklub af 1910
29.03.15 – Årets første sejre til de randrusianske cykelryttere
Randers Cykleklub af 1910 tog i denne weekend hul på løbs sæsonen med to løb i det nordtyske; men forinden har klubbens elite ryttere været i fuld gang med forberedelser til sæsonen.
Rytterne har været i udlandet på træningsophold i Tyrkiet og Spanien, og en enkelt af vore ryttere har nydt vinteren i Caribien.
Jesper Hansen drog til Caribien i starten af januar. Her har han deltaget i en række løb med bl.a. to flotte sejre i pænt besatte løb.
Fra 1.–6. april deltager Jesper Hansen i Tour of Thailand på et udvalgt distrikts hold.
Rasmus Mygind har i den seneste uge deltaget i etapeløbet Normandiet Rundt for sit UCI Continental hold – Team Riwal. Her blev det til en samlet placering som nr. 45, og bedste dansker i løbet.
Ved løbene i Tyskland denne weekend gik det rigtig flot for Randers rytteren Mads Würtz Schmidt, Team Coloquick. Mads sejrede i lørdagens løb og blev nr. 4 om søndagen.
Et par uger forinden fik Mads en fornem placering som nr. 13 i UCI løbet – Ronde van Drenthe i Holland med sit hold.
2. Påskedag er Randers Cykleklub af 1910 vært for det årlige indledningsløb for de nordøstjyske klubber. Løbet afvikles på en rute med start og mål i Øster Velling.
Resultater fra løbene i Tyskland:
Rund um Ascheffel (Büdelsdorf) – lørdag:
A-klassen – 115 km
*1. Mads Würtz Schmidt, Team Coloquick, 2.45.42
2. Rens Te Stroet, Jo Piels Belgien, s.t.
3. Konrad Gebner, Erfurt Tyskland, s.t.
*8. Rolf Broge, Team Coloquick, 2.45.50
16. Jens Møller Pedersen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
17. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
24. Anders Krogh Jensen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
*RC1910 ryttere, der kører på continental teams.
Veteran H 50 – 66 km:
12. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.32.00
Giro Nortorf – søndag:
A-klassen – 120 km:
1. Jeff Vermeulen, Jo Piels Belgien, 2.35.03
2. Willi Willwohl, Brandenburg Tyskland, s.t.
3. Twan Brüsselmann, Jo Piels Belgien, s.t.
*4. Mads Würtz Schmidt, Team Coloquick, s.t.
*RC1910 ryttere, der kører på continental teams.
Veteran H 40 – 70 km:
14. Michael Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.39.01
Veteran H 50 – 60 km:
6. Henrik Ginnerup, Randers Cykleklub af 1910, 1.29.01
12. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.
16. Ulrich Jung, Randers Cykleklub af 1910, s.t.