Pressemeddelelse RC1910, uge 14-2014

Randers Cykleklub af 1910 – 06.04.14
– Mads Würtz Schmidt vinder i dansk sæson debut

Læs også her og her

Mads Würtz Schmidt sejrede i Aalborg.
Mads Würtz Schmidt sejrede i Aalborg.

Den Jyske cykelsæson er indledt i denne weekend med to løb i det nordjyske. Lørdag ved Bjergby (CC Hjørring) og søndag ved Klarup (Aalborg Cykle Ring). Begge dage med regn og kulde, dog værst lørdag, hvor der udover regnen var en strid blæst.

Søndagens løb ved Aalborg blev en triumf for Randers rytteren Mads Würtz Schmidt, Team Cult Energy Vital Water. Mads kom med i et tidligt udbrud på 8 mand, som ret hurtigt fik et stort forspring til det næsten 90 mand store hovedfelt. Da der manglede en omgang af 25 km satte Mads et angreb ind, som splittede førergruppen. Da først Mads kom fri kørte han sin sædvanlige enkeltstartstil uden at se sig tilbage. Omkring 10 km fra mål forsøgte Rasmus Guldhammer at køre alene op til Mads og var kun ca. 15 sekunder efter; men her viste Mads sin styrke og de sidste kilometer mod målet øgede han stødt og roligt forspringet til ca. 1 minut ned til nr. 2.
Randers rytteren Rolf Broge, Team Designa Køkken-Knudsgaard var med i udbruddet, og blev nr. 4 i spurten. Senere blev nr. 3 deklasseret, og Rolf kom op på skamlen som nr. 3 i løbet.
For de to ryttere fra RC af 1910 Elite der var med i løbet, Anders Krogh Jensen og Niels Lau Broge blev det til placeringer som nr. 29 og 42. Anders Krogh var dog først med i præmierækken som nr. 20; men blev senere deklasseret.

Ved lørdagens løb ved Hjørring lykkedes det Henrik Jensen, RC af 1910 at komme på skamlen som nr. 3 i Veteran H40 klassen.

Weekendens overraskelse stod U17 rytteren Mikkel Beck Olsen for. Mikkel kom med i et tidligt udbrud, som holdt hjem. Vinderen kørte alene hjem, men i spurten om andenpladsen blev Mikkel nr. 3 og dermed en flot nr. 4 i løbet.

De fleste RC af 1910 Elite ryttere har været på træningslejr ved Garda Søen, og de vender hjem søndag/mandag, og er forhåbentlig i topform til Randers Cykleklub af 1910’s eget Nishiki løb, som afvikles på lørdag den 12. april.

RESULTATERNE:
Sparekassen Vendsysselløbet ved Hjørring – lørdag

A-klassen – 154 km:
1. Søren Kragh Andersen, Team Trefor-Blue Water, 3.55.03
2. Christian Moberg, Cult Energy Vital Water, 3.55.23
3. Sandre Hurum, N, Motiv 3 Pro Cycling Team, s.t.
*10. Rolf Broge, Team Designa Køkken-Knudsgaard, 4.01.11

C-klassen – 107 km:
8. Karsten Kousgaard, Randers CK, 3.04.45

Veteran H40 – 86 km:
3. Henrik Jensen, Randers CK, 2.21.09

Veteran H50 – 64 km:
7. Alex Madsen, Randers CK, 1.48.50
10. Roy Andersen, Randers CK, s.t.

Cykelgear.dk løbet ved Ålborg – søndag: A-klassen – 153 km
*1. Mads Würtz Schmidt, Cult Energy Vital Water, 3.50.08
2. Rasmus Guldhammer, Team Trefor-Blue Water
*3. Rolf Broge, Team Designa Køkken-Knudsgaard
*9. Jesper Hansen, Team Designa Køkken-Knudsgaard
29. Anders Krogh Jensen, Randers CK Elite
42. Nils Lau Broge, Randers CK Elite

C-klassen – 102 km
12. Thomas Thomassen, Randers CK, 2.41.39

Veteran H50 – 76 km
6. Ulrich Jung, Randers CK, 2.11.33
11. Alex Madsen, Randers CK, s.t.

Ungdom U17 – 76 km
4. Mikkel Beck Olsen, Randers, 2.02.36