Pressemeddelelse RC1910, uge 17-2015

Randers Cykleklub af 1910
26.04.15 – Flotte placeringer til rytterne fra Randers Cykleklub af 1910  

De randrusianske ryttere har i denne uge været i ilden på både landevejen og i skoven på MTB.

Søndag blev en flot landevejs dag i Skive for Team RC1910 Elite rytterne, hvor Specialized team cyklerne fra Jørgen Schmidt Cyklers Eftf. i Randers blev luftet i dejligt solskinsvejr i modsætning til lørdagens regn og rusk.

Rasmus Ginnerup i front i BI B-klassen blev det til endnu en flot podie placering til Rasmus Ginnerup, der blev nr. 3, mens klubkammeraten Rasmus Hvarre fik sæsondebut med en præmieplacering som nr. 13.
Rasmus Ginnerup mangler ikke mange point nu før han kan skifte de grønne B numre ud med de sorte A numre.

Hos A rytterne gik det også rigtig godt, hvor Sebastian Carlsbæk Møller var med i udbrud, og besatte løbets 12. plads, også Mikkel Bahnsen og Jacques Stilling fik præmie i løbet som nr. 17 og nr. 19, mens Jesper Hansen og Nils Lau Broge endte lige udenfor præmierækken som nr. 22 og nr. 23. Randrusianske Mads Würtz Schmidt deltog også i løbet og blev nr. 13.

Team RC1910 Elite A-ryttere

 I junior klassen fortsatte Sebastian Ifversen de gode takter fra ungdomstiden, og blev en meget flot nr. 2 i løbet. Sebastian kører i år for et af de stærke danske junior teams, Team Herning CK Junior, men er naturligvis stadig bosat i Randers og har sin gang i RC1910.

Hos Ungdom U17 rytterne har Oliver Farving vist stor fremgang i år, og for anden weekend i træk blev det til præmie til den unge rytter, denne gang kørte han sig i top 10, og kunne tage hjem med en 9. plads i bagagen.

Præmie blev til også til Michael Jensen i Veteran H40 som nr. 12, og til Alex Madsen i Veteran H50 som nr. 11.

Søndag blev der kørt Danske Mesterskaber i MTB Maraton i skovene ved Silkeborg, og her blev Jonny Jørgensen fra RC1910 nr. 14.
Onsdag deltog Jonny Jørgensen i 2. afdeling af MTB rytternes Webike Cup, og her blev det til en placering som nr. 7 i Veteran H50 klassen.

Lørdag kørte rytterne fra Team RC1910 Elite 1. afd. af Post Cuppen, som i lighed med sidste år foregik på (grus)vejene omkring Herning. Løbet var knapt 190 km, og det blev en barsk affære med kulde, regn og en del vind krydret med de mange grus passager, så der var tale om en rigtig ”mandfolke” dyst.

Efter 50 km kommer det, der skulle vise sig at blive det afgørende udbrud af sted, og her er en meget stærkt kørende RC1910’er Mikkel Bahnsen med i det 15-mands store udbrud, og også randrusianske Mads Würtz Schmidt er med i front.

Team RC1910 Elite A ryttere

Dette udbrud arbejder godt sammen de næste 70-80 km, hvor der begynder at være udbrudsforsøg fra frontgruppen. Bahnsen er som nævnt stærkt kørende, men får desværre et par punkteringer på ret kritiske tidspunkter, og det betyder desværre, at han må slippe frontgruppen, og bliver opslugt af hovedfeltet.

I hovedfeltet sidder bl.a. også Anders Krogh og Jesper Hansen fra Team RC1910 Elite, og de kører rigtig stærkt i løbets sidste fase, og er medvirkende til at hovedfeltet bliver splittet.
Krogh styrter i et sving mod slutningen, men er hurtigt på cyklen igen og stærk nok til at køre alene op til feltet igen, og ender med en placering som nr. 20, mens Jesper Hansen slutter lige efter som nr. 23.
Bahnsen kommer også igennem løbet, og slutter som nr. 48.

Regnen og kulden havde som nævnt stor betydning for løbet, og de øvrige fem Team RC1910 Elite ryttere Jacques Stilling, Jens Møller Pedersen, Nils Lau Broge, Kasper Würtz Schmidt og Sebastian Carlsbæk Møller måtte alle strække gevær efter ca. 150 km af løbet, men inden da havde de vist flot og stabil kørsel.
Kun 51 af de 118 startende ryttere kom igennem løbet, så det vidner om en barsk omgang.

Sidste år havde teamet omkring 20 punkteringer i løbet, og i dag kunne vi ”nøjes” med 4-5 stykker, det skyldes ikke mindst rytternes gode seriøse forberedelser op til løbet, hvor der har været fokus på at optimere dæk m.m., så vi i år var helt klar til udforingerne på grusvejene.

Alt i alt en god tur for alle, der viser at vi har styrken til at være med i de hårde løb, og det lover godt for næste weekends tre danske UCI løb i Viborg, Aars og Skive, alle tre løb er en del af den internationale Europa Tour.

Løbet blev i øvrigt vundet af Asbjørn Kragh Andersen foran brormand Søren Kragh Andersen og med Sebastian Lander på 3. pladsen, alle 3 ryttere kører for Team TREFOR – Blue Water, som var meget stærke og toneangivende i dagens løb. Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick kørte sig ind på en fornem 6. plads.

Resultaterne:
25.04.15 1. afd. Post Cup, GP Herning, Herning:
A-klassen – 185,9 km:
1. Asbjørn Kragh Andersen, Team TREFOR – Blue Water, 4.38.24
2. Søren Kragh Andersen, Team TREFOR – Blue Water, s.t.
3. Sebastian Lander, Team TREFOR – Blue Water, 4.41.23
6. Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick, 4.41.30
20. Anders Krogh, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.46.38
23. Jesper Hansen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.46.44
48. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.51.59

26.04.15  ved Skive:
A-klassen – 131,5 km:
1. Christian Nyvang Lund, Team coloQuick, 3.03.08
2. Jimmi Sørensen, Team coloQuick, 3.03.09
3. Dennis Herforth Jensen, Team coloQuick, s.t.
12.Sebastian Carlsbæk Møller, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.03.57
13. Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick, 3.04.27
17. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.08.10
19. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.08.17
22. Jesper Hansen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.09.55
23. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.

B-klassen – 106 km:
3. Rasmus Esmann Ginnerup, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 2.28.11
13. Rasmus Hvarre, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 2.31.42

Junior klassen – 106 km:
2. Sebastian Ifversen, Team Herning CK Junior, 2.36.13
19. Mikkel Beck Olsen, Mascot WorkWear Campus Vejle, 2.37.28

D-klassen – 84,8 km:
19. Henrik Albertsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.11.58
20. Rickie Quist, Randers Cykleklub af 1910, s.t.
45. Benny Møller, Randers Cykleklub af 1910, 2.31.03

Veteran H40 klassen – 106 km:
14. Michael, Randers Cykleklub af 1910, 2.42.20
30. Thomas Tanggaard, Randers Cykleklub af 1910, 2.51.31

Veteran H50 klassen – 84,8 km:
11. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.11.54
14. Ulrich Jung, Randers Cykleklub af 1910, s.t.

Ungdom U17 klassen – 63,6 km:
9. Oliver Farving, Randers Cykleklub af 1910, 1.35.07

26.04.15, DM MTB Maraton ved Silkeborg:
Veteran H50 klassen:
14. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 4.30.27

22.04.15, Webike Cup #2 ved Grenaa:
Veteran H50 klassen:
7. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.25.47