Pressemeddelelse RC1910, uge 22-2016
Randers Cykleklub af 1910
05.06.16 – Post Cup føring til Rasmus Mygind, Sram Liga føring til Maj Schneider Thomsen, flot internationalt resultat til Mads Würtz Schmidt og flotte nationale resultater
Randers cykelrytterne har været på landevejene både i udland og indland samt i skoven i den forløbne weekend, og det har givet helt forrygende resultater til de randrusianske ryttere.
På landevejen gik det rigtig godt for randrusianske Rasmus Mygind, Riwal Platform Cycling Team i 2. afdeling af Post Cuppen, som blev kørt på Bornholm. Her besatte han fjerdepladsen og overtog dermed Post Cup førertrøjen fra Mads Würtz Schmidt.
Mygind fører nu med 32 point, mens Mads Würtz Schmidt er nr. 6 med 20 point.
Randers Cykleklub af 1910 skal afvikle Postcup Finalen den 18. september.
Mads Würtz Schmidt kunne ikke selv forsvare føringen i Post Cuppen, idet han de seneste fire dage har deltaget i stærkt besat etapeløb i Frankrig – “Boucles de la Mayenne”. Her blev bedste placering nr. 14 på Prologen over 4,5 km.
På slut etapen/4. etape blev det til en placering som nr. 17, undervejs havde Mads i et udbrud samlet bonussekunder, så han rykkede frem på en samlet placering som nr. 9 fra en 16. plads. Et super flot resultat i et meget stærkt besat etapeløb.
MTB folket har været i Varde og køre 3. afdeling af Sram Ligaen. Her gik det igen særdeles flot for Maj Schneider Thomsen, Team Merida Astral Biking. Maj blev nr. 2 i dagens løb efter Malene Degn fra Holte MTB.
Efter dagens 3. afdeling kunne Maj iklæde sig førertrøjen i elite kvindernes Sram Liga.
I det jyske har der været kørt gadeløb ved Hedensted. Her blev Jens Møller Pedersen en flot nr. 2 i C-klassen, og hos juniorerne blev det også til flotte resultater til et par randrusianske junior teamryttere, idet Mikkel Beck Olsen, Team Mascot Bike Wear besatte 2. pladsen, og Casper Busk Jensen fra Team Climacell Extreme snuppede 5. pladsen i junior klassen.
Resultaterne:
4 dages etapeløbet Boucles de la Mayene i Frankrig:
Udvalgte resultater:
Prolog 4,5 km: nr. 14. Mads Würtz Schmidt, Team TREFOR
Slutetape på 180 km: nr. 17. Mads Würtz Schmidt, Team TREFOR
Sammenlagt: nr. 9. Mads Würtz Schmidt, Team TREFOR
05.06.16 2. afd. Post Cup på Bornholm:
Eliteklasse – 185 km:
Nr. 1 Troels Vinther, Riwal Platform Cycling Team, 4.33.59
Nr. 2 Torkil Veyhe, Team WeBike, s.t.
Nr. 3 Christian Lund, coloQuick, s.t.
Nr. 4. Rasmus Mygind, Riwal Platform Cycling Team, 4.34.10
Samlet stilling efter 2 afdelinger:
Nr. 1. Rasmus Mygind, Riwal Platform Cycling Team, 32 point
Nr. 6. Mads Würtz Schmidt, Team TREFOR, 20 point
05.06.16 Gadeløb, Hedensted:
C-klassen:
Nr. 2 Jens Møller Pedersen, Randers Cykleklub af 1910, 40.06
Juniorklassen:
Nr. 2 Mikkel Beck Olsen, Team Mascot Work Wear, 39.41
Nr. 5 Casper Busk Jensen, Climacell Extreme, 40.39
Veteran H40:
Nr. 16 Thomas Tanggaard, Randers Cykleklub af 1910,43.47
Nr. 18 Michael Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 44.03
3. ad. Sram MTB Liga, Varde:
Dame Elite:
Nr.. 1 Malene Degn, Holte MTB, 1.19.14
Nr. 2 Maj Thomsen, Team Merida Astral Biking, 1.20.26
Dame Elite, samlet stilling efter 3 afdelinger:
Nr. 1 Maj Thomsen, Team Merida Astral Biking, 420 point
Nr. 2 Malene Degn, Holte MTB, 350 point
Herre Elite:
Nr. 18. Ulrik Broge, Team Merida Astral Biking, 2.02.11
Veteran H50:
Nr. 17. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.33.43