Pressemeddelelse RC1910, uge 35-2014
Randers Cykleklub af 1910
31.08.14 – Oprykning til A-klassen for Mikkel Bahnsen og Sebastian Carlsbæk samt podieplacering til Nils Lau Broge i A-klassen.
Weekendens cykelløb blev en meget våd affære, men det forhindrede ikke rytterne fra Randers Cykleklub af 1910 i at lave top resultater.
Fredag blev der kørt uofficielt DM i gadeløb i Bogense, og her viste de spurtstærke ryttere Jacques Stilling og Simon Bigum igen stor styrke, og blev nr. 6 og 7 i løbet.
Lørdag blev der kørt landevejsløb ved Kolding, og her kørte rytterne fra Randers Cykleklub af 1910 Elite rigtig stærkt.
I A-klassen var RC1910 Elite rytterne med helt fremme, og Simon Bigum sluttede lige udenfor podiet som nr. 4 – også Jacques Stilling, Nils Lau Broge og Jens Møller Pedersen endte i præmierækken som nr. 8, 13 og 15.
I B-klassen var Mikkel Bahnsen og Sebastian Carlsbæk med i et 4-mands udbrud, og de var helt ustyrlige til sidst, hvor Bahnsen nappede sejren, og Carlsbæk tog den sidste podieplacering som nr. 3. Rasmus Ginnerup kom ind med hovedfeltet, og sluttede også i præmierækken som nr. 11.
Disse flotte placeringer betød, at Mikkel Bahnsen og Sebastian Carlsbæk fik point nok til oprykning til A-klassen.
Søndag stillede det stærke Team RC1910 Elite til start i Haderslev Løbet, og her var Anders Krogh og nyoprykkede Mikkel Bahnsen med i dagens udbrud i A-klassen. Udbruddet så længe ud til at holde hjem, men punkteringer hos et par Team Designa Køkken-Knudsgaard ryttere hen mod slutningen blev afgørende for udbruddet, og hele udbruddet blev desværre hentet kort før mål.
Nils Lau Broge fra Team RC1910 Elite viste sin store dieselmotor i et langt spurtopgør, og kunne bestige dagens podie som nr. 3.
Anders Krogh, Kasper Würtz Schmidt, Mikkel Bahnsen og Jacques Stilling kom igennem løbet med flotte placeringer som hhv. nr. 7, 12, 16 og 29.
I Veteran H40-klassen kørte Henrik Jensen en flot 4. plads hjem ved løbet i Haderslev, og han er nu meget tæt på oprykning til B-klassen.
Roy Andersen trodsede også det våde vejr, og hentede præmie som nr. 6 i Veteran H50-klassen ved løbet i Haderslev.
RC af 1910 havde i denne weekend også fire veteran ryttere til amatør VM i Ljubljana, Michael Jensen, Alex Madsen, Ulrich Jung og Rene Krebs kom alle flot igennem det meget bjergrige cykelløb, og sluttede alle i bedste halvdel i deres respektive aldersklasser.
Ved 4. afd. i MTB Sram Liga, der i dag blev kørt ved Kolding, og som også samtidig talte som Nordisk MTB Mesterskab kørte Jonny Jørgensen fra RC1910 sig ind på en meget flot 8. plads i Veteran H50 klassen.
31.08.14 Haderslev Løbet, Haderslev:
A-klassen – 137,5 km:
1. Morten Gadgaard, Herning CK, 3.15.57
2. Jesper Odgaard, Team Designa Køkken – Knudsgaard, s.t.
3. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
7. Anders Krogh Jensen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
12. Kasper Würtz Schmidt, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
16. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.16.06
29. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.21.38
Veteran H40 klassen – 110 km:
4. Henrik Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.49.18
Veteran H50 klassen – 82,5 km:
6. Roy Andersen, Randers Cykleklub af 1910, 2.12.06
Ungdom U17 klassen – 82,5 km:
29. Mikkel Beck Olsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.06.30
37. Oliver Farving, Randers Cykleklub af 1910, 2.26.43
31.08.14, Amatør VM/UCI World Cycling Tour Final, Ljubljana, Slovenien:
Men 40-44 – 156 km:
52. Michael Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 3.48.56
Men 45-49 – 156 km:
117. René Krebs, Randers Cykleklub af 1910, 4.15.37
Men 50-54 – 156 km:
41. Ulrich Jung, Randers Cykleklub af 1910, 4.02.49
72. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 4.10.34
31.08.14, Nordisk MTB Mesterskab og 4. afd. Sram Liga, Kolding:
Veteran H50 klassen:
8. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.41.00
30.08.14 Poul Erik Bech Løbet, Kolding:
A-klassen – 137,7 km:
1. Jesper Odgaard, Team Designa Køkken – Knudsgaard, 3.22.52
2. Sondre Linstad-Hurum, Kristianssand CK, s.t.
3. Emil Wårsøe, Team Designa Køkken – Knudsgaard, 3.24.25
4. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
8. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.24.39
13. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.28.47
15. Jens Møller Pedersen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.29.07
B-klassen – 122,4 km:
1. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.05.48
3. Sebastian Carlsbæk Møller, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.06.06
11. Rasmus Esmann Ginnerup, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.11.00
Veteran H40 klassen – 91,8 km:
7. Henrik Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.21.25
Ungdom U17 klassen – 76,5 km:
16. Mikkel Beck Olsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.58.11
29. Casper Busk Jensen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.
33. Sebastian Ifversen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.
29.08.14 Uofficielt DM i Gadeløb, Bogense:
Elite Klassen:
1. Alex Rasmussen, Riwal Platform Cycling Team, 1.25.04
2. Rasmus Guldhammer, Team Tinkoff – Saxo, s.t
3. Michael Reihs, Cult Energy Vital Water, s.t.
6. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
7. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
13. Jens Møller Pedersen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.