Pressemeddelelse RC1910, uge 38-2015

Randers Cykleklub af 1910
20.09.15 – Flotte sejre og placeringer til RC1910 rytterne
Fotos er venligst udlånt af Moments Eye – CyclingPhoto.dk

Cykelrytterne fra Randers Cykleklub af 1910 har i denne weekend været en tur i Odder til landevejsløb, og i Slagelse til finalen i MTB rytternes Sram MTB Liga.

I Ørting syd for Odder blev der kørt landevejsløb i flot september vejr med solskin og en del vind, hvilket gav nogle rigtig flotte og spændende løb i de forskellige klasser.

A podiet med Mygind og Broge

I A-klassen markerede RC1910 sig på flotteste vis, hvor ryttere fra RC1910 besatte de to øverste trin på skamlen.

Rasmus Mygind kørte alene hjem til sin første A sejr, og Rolf Nyborg Broge vandt spurten om 2. pladsen i kamp mod U23 VM rytter Michael Carbel fra Cult Energy Pro Cycling.

RC1910 medlemmerne Mygind og Broge kører begge på UCI teams, Rasmus på Riwal Platform Cycling Team og Rolf på Team coloQuick.

Nils Lau Nyborg Broge og Anders Krogh Jensen kom ind med hovedfeltet i A-klassen, og sluttede lige udenfor præmierækken som hhv. nr. 26 og nr. 29.

Rasmus Mygind vinder A i Odder
Mikkel Beck Olsen vinder junior

Sejr blev til også til RC1910’eren Mikkel Beck Olsen i Juniorklassen, hvor Mikkel kørte alene hjem. Mikkel Beck Olsen stiller op for det stærke DCU juniorteam Mascot WorkWear Campus Vejle.

I Veteran H60 viste Henrik Jensen DM trøjen frem og vandt en flot sejr, mens det blandt de yngste ryttere blev det til en meget flot og overraskende 2. plads til Mads-Emil Dupont Hougaard i klassen U13 drenge.

Præmier var der også til RC1910’erne i de øvrige klasser, Rasmus Hvarre blev nr. 8 i B-klassen, Frank Eriksen nr. 5 i D-klassen, Michael Jensen nr. 7 i Veteran H40 klassen, Casper Busk og Oliver Farving blev hhv. nr. 7 og nr. 11 i Ungdom U17 feltet.

Jonny Jørgensen, RC1910 har været til Sram MTB Liga finalen i Slagelse, hvor det blev til en 9. plads i dagens løb, og en samlet 7. plads i Sram Ligaen i Veteran H50 klassen.

I næste uge er der sæsonafslutning, hvor der traditionen tro køres landevejsløb i Tønder og Bov/Padborg.
MTB rytterne kører finale i Webike MTB Cup lørdag.

Resultaterne:
20.09.15, Kvickly Odder Løbet 2015:
A-klassen – 136,5 km:
1. Rasmus Mygind, Riwal Platform Cycling Team, 3.11.47
2. Rolf Nyborg Broge, Team coloQuick, 3.11.55
3. Michael Carbel, Cult Energy Pro Cycling, s.t.
26. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.15.21
29. Anders Krogh Jensen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.15.23
44. Kasper Würtz Schmidt, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.25.59

B-klassen – 109,2 km:
8. Rasmus Hvarre, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 2.38.10

C-klassen – 81,9 km:
10. Karsten Kousgaard, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 2.11.21

D-klassen – 54,6 km:
5. Frank Eriksen, Randers Cykleklub af 1910, 1.24.08
34. Jacob Træholt, Randers Cykleklub af 1910, 1.31.29

Veteran H40 klassen – 81,9 km:
7. Michael Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.02.58

Veteran H50 klassen – 54,6 km:
14. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.28.50

Veteran H60 klassen – 54,6 km:
1. Henrik Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.33.18

Junior klassen – 109,2 km:
1. Mikkel Beck Olsen, Mascot WorkWear Campus Vejle, 2.44.09

Ungdom U17 – 54,6 km:
7. Casper Busk Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.22.14
11. Oliver Farving, Randers Cykleklub af 1910, s.t.

Børn U13 – 32 km:
2. Mads-Emil Dupont Hougaard, Randers Cykleklub af 1910, 1.01.13

20.09.15, Finale i Sram MTB Liga, Slagelse:
Veteran H50 klassen:
9. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.37.44

Sram Liga sammenlagt resultat efter 5 afdelinger, Veteran H50 klassen:
7. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 348 point