Pressemeddelelse RC1910, uge 37-2016 – Principia Løbet
Randers Cykleklub af 1910
18.09.16 – Sejre til Mads Würtz Schmidt, Henrik Jensen og Julie Alberte Thinggaard Schmidt i Principia Løbet/Post Cup finalen
Randers Cykleklub af 1910 afviklede søndag Principia Løbet, som samtidig var finalen i årets Post Cup serie.
Løbet blev afviklet på en forholdsvis let rute omkring Harridslev, men da A-klassen skulle starte omkring middag blæste det lidt op, og Team Virtu PRO-Vélo Concept holdet med Mads Würtz Schmidt i spidsen gjorde løbet hårdt ved at køre i formidabelt tempo med over 45 km/t på de første 35 km. Det splittede det 105 mand store felt i flere grupper, hvor bl.a. Mads Würtz Schmidt og Kasper Würtz Schmidt sad med i første gruppe. Kasper udgik dog af løbet på et senere tidspunkt. Hen mod finalen af løbet, ca. 35 km fra mål, slap fire ryttere afsted i et afgørende udbrud, og her viste Mads Würtz Schmidt sin VM form ved at køre solo i mål som vinder på hjemmebanen.
Sammenlagt i Post Cuppen sejrede Troels Vinther, Riwal Platform Cycling Team, der med en 3. plads i dagens løb fik de sidste point til den endelige sejr.
I de øvrige klasser gik det også rigtig flot for deltagerne fra Randers Cykleklub af 1910. Henrik Jensen og Julie Alberte Thinggard Schmidt sejrede begge i suveræn stil i henholdsvis Veteran H60 og U11 pigeklassen.
Frederik Dupont Hougaard scorede en flot podieplacering som nr. 3 i U11 drengeklassen, mens det blev til 4. pladser i D-klassen til Karl Magnus Larsen og i Veteran H50 klassen til Alex Madsen.
Christopher Johansson fik præmie for en flot 7. plads i U13 drengeklassen, og i U15 drengeklassen var der igen præmier til Mads-Emil Dupont Hougaard og Jens Winther Brinkmann som hhv. nr. 8 og nr. 10.
I C-klassen var der præmie til Karsten Kousgaard, som nr. 8, og i Veteran H50 sluttede Henrik Albertsen og Ejnar Mogensen også med præmie i Principia Løbet som nr. 7 og 10.
Principia Løbet blev afviklet i fint vejr og uden uheld, og Post Cup løbet med mange store navne til start trak mange tilskuere til målområdet ved Korshøjskolen; men også ude på ruten var mange mødt frem for at følge løbet. Randers Cykleklub af 1910 fik en hel del ros for et perfekt afviklet stævne.
Lørdag deltog flere ryttere i Odder CK’s landevejsløb, og her sejrede Randers manden Nils Lau Broge, Team WeBike i A-klassen.
Mads-Emil Dupont Hougaard og Jens Winther Brinkmann fik præmier i U15 drengeklassen som nr. 7 og 11, og hos de lidt ældre i Veteran H50 klassen hentede Alex Madsen en 12. plads.
Alt i alt en flot, flot cykelweekend til de randrusianske cykelryttere, der slutter den danske cykelsæson af i næste weekend med de traditionsrige løb i Tønder og Bov.
Resultaterne:
18.09.16, PRINCIPIA LØBET / Post Cup Finalen, Randers:
A-klassen – 173 km:
*1. Mads Würtz Schmidt, Team Virtu PRO-Vélo CONCEPT, 3.52.48
2. Rasmus Guldhammer, Stölting Service Group, 3.52.49
3. Troels Vinther, Riwal Platform Cycling Team, 3.53.08
4. Kasper Asgreen, Team VirtuPRO-Vélo CONCEPT, 3.53.42
5. Nicolai Brøchner, Riwal Platform Cycling Team, 3.56.19
C-klassen – 86 km:
8. Karsten Kousgaard, Randers Cykleklub af 1910, 2.09.24
D-klassen – 69 km:
4. Karl Magnus Larsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.44.31
21. Anders Holm Milo, Randers Cykleklub af 1910, 1.51.27
Veteran H50 – 69 km:
4. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.45.02
7. Henrik Albertsen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.
10. Ejner Mogensen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.
Veteran H60 – 69 km:
1. Henrik Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.57.10
Junior – 103 km:
*8. Mikkel Beck Olsen, Team Mascot WorkWear, 2.31.49
Børn U15 – 34 km:
8. Mads-Emil Dupont Hougaard, Randes Cykleklub af 1910, 55.53
10. Jens Vinther Brinkmann, Randers Cykleklub af 1910, 56.01
Børn U13 – 17 km:
7. Christopher Johansson, Randers Cykleklub af 1910, 30.55
Børn U11 Drenge – 9 km:
3. Frederik Dupont Hougaard, Randers Cykleklub af 1910, 17.19
Børn U11 Pige – 9 km:
1. Julie Alberte Thinggaard Schmidt, Randers Cykleklub af 1910, 20.29
17.09.16, Kvickly Løbet, Odder:
A-klassen 124 km:
*1. Nils Lau Broge, Team WeBike, 2.58.12
2. Rasmus Iversen, Team Giant Scatto, s.t.
3. Daniel Lyhne, Vejle CK, 2.58.35
*6. Rasmus Ginnerup, Team Soigneur, 2.58.51
Veteran H50 – 74 km:
*12. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.58.44
Børn U15 – 49 km:
7. Mads-Emil Dupont Hougaard, Randers Cykleklub af 1910, 1.24.57
11. Jens Vinther Brinkmann, Randers Cykleklub af 1910, 1.26.29