Pressemeddelelse RC1910, uge 23-2015 – Nishiki Løbet

Randers Cykleklub af 1910
07.06.15 – Mads Würtz Schmidt dansk U23 mester på enkeltstart og Henrik Jensen dansk veteran mester i linieløb

Randers Cykleklub af 1910 har den 5.-7. juni været arrangør af NISHIKI LANDEVEJSLØBET 2015, U23 DM og Veteran DM i både enkeltstart og linieløb.
Alle 3 dage var der start og mål ved Korshøjskolen i Harridslev, og RC1910 havde lavet rigtig gode kuperede og tekniske ruter til alle 3 dage.
Ruterne og selve arrangementet høstede stor ros fra de mange deltagere, ledere, tilskuere og løbskommissærerne.

Fredag blev det til en fantastisk flot hjemmebane sejr i U23 mesterskabet i enkeltstart til randrusianske Mads Würtz Schmidt, som har trådt sine barnesko i Randers Cykleklub af 1910, men i dag repræsenterer Team coloQuick.
Mads kørte en fejlfri og veldisponeret enkeltstart, og vandt med hele 38 sek. ned til nr. 2, Søren Kragh Andersen fra Team TREFOR – Blue Water.
Også Team RC1910 Elite var repræsenteret i U23 rytternes enkeltstarts DM, Rasmus Ginnerup og Sebastian Carlsbæk Møller sluttede som hhv. nr. 34 og 38 i dagens 31 km enkeltstart.

Rasmus Hvarre vinder B-klassen Lørdag blev det traditionsrige Nishiki Landevejsløb kørt på en teknisk og meget kuperet rundstrækning ved Harridslev, og her blev det til en meget flot RC1910 Elite sejr i B-klassen.

A og B klassen startede sammen, og ret hurtigt blev feltet delt i flere grupper – i første gruppe sad Nils Lau Nyborg Broge og Rasmus Hvarre fra Team RC1910 Elite.

Rasmus Hvarre var eneste B rytter i frontgruppen, som han desværre måtte slippe hen mod slutningen af løbet. Han havde dog et så solidt forspring til de øvrige B ryttere, at han blev en suveræn vinder i B-klassen med lidt over 4 min. forspring til nr. 2.

01

I front af A-klassen var 3 ryttere kørt af sted, og her blev det til sejr med randrusiansk snert, idet den tidligere RC1910 rytter Rolf Nyborg Broge fra Team coloQuick var totalt overlegen i spurten.
I næste gruppe, der kom hjem et minuts tid efter de første tre, kom RC1910 Elites Nils Lau Broge først, og besatte dermed 4. pladsen i A-klassens løb.

I D-klassen fik Morten Qvistgaard præmie som nr. 11, og Mads-Emil Dupont Hougaard hentede endnu en gang præmie i U13 klassen, denne gang som nr. 10.

Lørdag blev desværre en lidt mager dag for RC1910 hvad angår antallet af præmier, hvor vi havde forventet mere, men rigtig mange af klubbens ryttere blev desværre ramt af punkteringer.

Søndag blev der kørt danske mesterskaber i linieløb for U23 Elite og veteranryttere på samme rute, som blev brugt til lørdagens Nishiki Landevejsløb.

Henrik Jensen, RC1910 H60 mesterUdover rutens udfordringer med bakker og teknik var vinden også ret kraftig hele dagen, og det betød, at der kunne køres ”rigtig” sidevindscykelløb, og de fleste feltet blev nærmest sprængt i stumper og stykker.

Det gav nogle virkelig flotte cykelløb i alle klasser, og for RC1910 rytterne gik det bedst i Veteran H60 klassen, hvor Henrik Jensen kørte en meget flot sejr hjem med et soloudbrud på sidste omgang.
Han kunne herefter iklæde sig den eftertragtede dannebrogstrøje og få guldmedaljen om halsen. 

I U23 DM løbet blev der kørt rigtig stærkt fra start, og Mads Würtz Schmidt sad godt med fremme langt hen i løbet. Desværre var benene ikke helt så gode som til fredagens enkeltstart, og efter 130 km måtte Mads strække gevær og køre cyklen i pit.
Team RC1910 Elites ryttere havde heller ikke verdens bedste dag, de sad alle godt med fremme i hovedfeltet i løbets først halvdel, men et par defekter og den hårde udgangsfart gjorde det ikke nemt, og størstedelen af rytterne udgik undervejs.
Mikkel Bahnsen og Sebastian Carlsbæk kæmpede sig igennem løbet, hvor kun ca. halvdelen af de 110 startende ryttere kom igennem.

Jonas Gregaard Wilsly fra Team TREFOR – Blue Water blev dansk mester hos U23 rytterne efter et flot og veldisponeret løb. Han fik på skamlen følgeskab af sine to holdkammerater, Mads Baadsgaard Rahbek og Søren Kragh Andersen.

Alt i alt nogle rigtig gode cykelløb, hvor ruten, vejret og vinden animerede rytterne til at køre offensivt alle dage, nogle døde med træskoene på efter udbrudsforsøg, og andre fik mere held af deres forsøg, der blev kæmpet hårdt og indædt i alle klasser.

Arrangøren er super tilfreds med løbene, og puster nu ud inden der i slutningen af juli skal laves Randers Bike Week over 4 dage.

Resultaterne:
07.06.15 U23 DM linieløb, Randers/Harridslev:
U23 Elite klassen – 175 km:
1. Jonas Gregaard Wilsly, Team TREFOR – Blue Water, 4.21.29
2. Mads Baadsgaard Rahbek, Team TREFOR – Blue Water, 4.22.54
3. Søren Kragh Andersen, Team TREFOR – Blue Water, 4.23.01
45. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.34.48
46. Sebastian Carlsbæk Mølle, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.44.01

07.06.15 Veteran DM linieløb, Randers/Harridslev:
Veteran H30 klassen – 117 km:
8. Karsten Kousgaard, Randers Cykleklub af 1910, 3.28.08

Veteran H40 klassen – 104 km:
20. Michael Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.53.11

Veteran H50 klassen – 91 km:
21. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.33.12
34. Ulrich Jung, Randers Cyklekub af 1910, 2.39.16

Veteran H60 klassen – 78 km:
1. Henrik Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.24.10

06.06.15 NISHIKI LØBET 2015, Randers/Harridslev:
A-klassen – 130 km:
1. Rolf Nyborg Broge, Team coloQuick, 3.20.35
2. Christian Moberg, Team coloQuick, 3.20.37
3. Torkil Veyhe, Odder CK, 3.20.42
4. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.21.47

B-klassen – 130 km:
1. Rasmus Hvarre, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.22.53

Junior klassen – 120 km:
13. Sebastian Ifversen, Team Herning CK Junior, 3.13.59
22. Mikkel Beck Olsen, Mascot WorkWear Campus Vejle, 3.19.41

D-klassen – 78 km:
11. Morten Qvistgaard, Randers Cykleklub af 1910, 2.14.22

Børn U13 klassen – 26 km:
10. Mads-Emil Dupont Hougaard, Randers Cykleklub af 1910, 54.08

05.06.15 U23 DM enkeltstart, Randers/Harridslev:
U23 Elite klassen – 31 km:
1. Mads Würtz Schmidt, Team coloQuick, 39.38
2. Søren Kragh Andersen, Team TREFOR – Blue Water, 40.16
3. Mathias Dam Westergaard, Team Almeborg – Bornholm, 40.51
34. Rasmus Ginnerup, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 44.05
38. Sebastian Carlsbæk Mølle, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 44.39

07.06.15 Sram MTB Liga 3 afd. i Varde:
Veteran H50 klassen:
12. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.34.25

03.06.15 Webike MTB Cup 5. afd. i Romalt, Randers:
Veteran H50 klassen: 9. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910